Indkøbskurv
4
1748 er en musikskole, der tilbyder undervisning i
musik, teater, design og billedkunst.
Mand med guitar

Con Moto

Beskrivelse

Con Moto betyder "med bevægelse" og navnet signalerer, at koret gerne vil bevæge sig både fysisk og rent genremæssigt.
Con Moto koret har eksisteret i over 30 år og er et blandet rytmisk kor med omkring 30 medlemmer fordelt på 4-6 stemmer. Con Moto betyder "med bevægelse", og vi bevæger os gerne rundt inden for mange dele af den rytmiske musik.
Korets repertoire spænder fra traditionelle jazz-standards over kendte og mindre kendte rocknumre til lyriske sange og mere eksperimenterende satser. Indimellem synger vi også gerne en velkomponeret popsang. Vi vægter et højt musikalsk niveau, hvorfor et stabilt fremmøde prioriteres højt, og vi arbejder bevidst med klang, intonation, rytme og udtryk. Men først og fremmest vægter vi glæden ved at synge.
Node- og korerfaring er ikke en betingelse, men det kan være en fordel. Vi giver i årets løb 2-3 koncerter.
Vi sætter også pris på et godt socialt liv, som vi bl.a. dyrker ved 2 korfester om året, ved weekendture og ved deltagelse i stævner.

Optagelse i koret sker efter en stemmeprøve. For damestemmernes vedkommende er der for øjeblikket en venteliste, mens der er ledige pladser hos herrerne.
Vi øver onsdage fra 19:30-21:45 på 1748 under ledelse af Linda Delamotte.
Koret er medlem af Kor72.
Interesserede er velkomne til at kontakte Elin Fredsted Ravn på: 22 52 64 37 eller skrive på elinfredstedravn@gmail.com

Vis mere ...

Mødegange

Underviser