musik, teater, design og billedkunst.
Når du nærmer dig Odense-bydelen Næsby, gælder det om at lytte efter. Så vil du kunne høre det. Små, velklingende tryk på tangenterne. Dét er tonerne af Lillis klaver, der spiller. Hele livet har 88-årige Lilli Petersen elsket musik. Og selvom hun først nu – eller rettere i efteråret 2021 – for alvor er startet til klaverundervisning hos musikskolen 1748, så står musik hendes hjerte nær.
Det hele startede som barn, hvor hun fik foræret en harmonika af sin mor. Sådan en spillede begge hendes onkler nemlig på, og det skulle Lilli også lære. Det blev dog kun til lidt fiflen derhjemme:
”Det var altså kun for sjov med den harmonika. Det hang ikke rigtigt ved. Men det var måske her, det hele startede. Min kærlighed til musikken”, forklarer Lilli med et smil på læben.
Musikken som fast inventar.
Rækkehuset i Næsby har længe haft et klaver til at pryde indretningen. Lilli har bare aldrig rigtigt lært at spille på det. For selvom hun gerne ville klaveret, var der ét stort problem med sådan et:
”Man kan ikke rigtigt tage det med nogen steder! Derfor holdt jeg mig i mange, mange år til min guitar. Dén var min faste følgesvend, når jeg skulle ud at spille i forskellige spillemandsorkestre. Der kan man ikke sådan lige svinge et klaver over skulderen på samme måde. Men jeg har også spillet på ukulele. Og banjo!”
En guitar fuld af minder
Guitaren. Den kommer man ikke udenom, når man taler med Lilli. Hurtigt kan man mærke, at den har betydet noget helt særligt for hende.
”Guitaren har været stjernen hos mig. Jeg har så mange gode minder med den! I mange år har jeg spillet i orkester. Folkemusik, jazz og andet forskelligt. Vi har optrådt til folkedanseballer og haft mange hyggelige timer”, mindes Lilli.
Det sociale i guitarspillet har været særdeles vigtigt for Lilli. Det udspillede sig i årlige ophold på Uldum Højskole og et længerevarende medlemskab hos Nordfyns Spillemandslaug, som senere blev erstattet af gruppen Fynboerne og De’Kræs i Dalum.
Men også hos musikskolen 1748 har Lilli haft sin vante gang:
”For en del år siden gik jeg til guitarundervisning her i huset. Jeg blev undervist af Sigurd Hockings, som var utroligt dygtig. Og når man gik til undervisning som guitarist hos ham, kunne man også få lov til at deltage i sammenspil. Dét var en dejlig tid! Både med Sigurd, men også med Christian Bugge, der stod for sammenspilsgruppen.”
Klaveret blev en redning
Selvom man ikke mærker det, når man sidder over for Lilli, så har alderen sat sine spor. Lillis fingre tvang hende for nogle år siden til at opgive at spille på sin elskede guitar:
”Jeg har desværre fået gigtfingre. Og to af mine fingre er blevet opereret stive. Det har gjort det helt umuligt for mig at spille på guitar. Det har virkelig været forfærdeligt. Jeg måtte for en kort stund både opgive musikken, men også mine venner i orkestret”, beskriver Lilli.
Men det blev heldigvis kun for en kort stund. For selvom hun ikke kommer til at kunne spille på guitarens følsomme strenge, så er det noget helt andet med klaverets mere robuste tangenter:
”Klaveret har jo stået derhjemme længe. Så nu skulle det altså være. Da jeg ikke længere kunne spille på guitaren, efterlod det plads til klaveret. Her fungerer mine fingre bare bedre”, siger Lilli, mens hun med fingrene viser, hvordan hun kan trylle musikken frem.
Undervisning hver uge
Hver onsdag kører Lilli nu med flextaxa fra Næsby til Buchwaldsgade i Skibhuskvarteret. Her mødes hun med 1748s underviser Rasmus Kjærgaard Berthelsen, som hun er meget glad for:
”Fordi jeg har gået til guitarundervisning her for år tilbage, så vidste jeg, at skolen havde gode lærerkræfter. Og det gælder også for Rasmus. Jeg nyder at komme her og spille med ham. Han er en rigtigt dygtig og tålmodig underviser”.
På trods af Lillis 88 år er hun heldigvis ikke bange for at lære nyt, og selvom det hele måske foregår i et andet tempo end tidligere, så lader hun sig ikke skræmme:
”Mine mange år med guitar har lært mig teorien. Den ændrer sig aldrig. Heller ikke selvom instrumentet ændrer sig. Så ved jeg jo i hvert fald, hvordan det ikke skal lyde. Og så griner vi lidt af det”, fortæller Lilli med et glimt i øjet.
Vi har ikke hørt det sidste til Lilli ...
Befinder du dig i Næsby, så vil vi fortsat opfordre dig til at holde ørerne åbne. For Lilli kommer nemlig med en appetitvækker:
”Vi har et lille fælleshus, der hvor jeg bor. Og når nu jeg bliver lidt bedre til at spille klaver, så kan det godt være, at jeg vil give en lille opvisning. Men altså ikke selv! Så bliver det sammen med mine venner fra spillemandsorkestret. Det kan da godt være!”
Og med dét, så synes vi blot, at du skal lytte efter.