Indkøbskurv
4
1748 er en musikskole, der tilbyder undervisning i
musik, teater, design og billedkunst.
Mand med guitar

Jonathan Busk Larsen: En passion for bas 3. februar 2023

Jonathan Busk Larsen er ny baslærer på 1748. Han startede i december og er allerede i fuld gang – og lige om lidt, når det nye musikskoleår starter, vil du måske møde ham på 1748’s gange.

Jonathan er nærmest født ind i musikken. Hans far spillede guitar og underviste i musik i folkeskolen, og Jonathan startede også selv på guitaren i 3. klasse. I gymnasietiden opdagede Jonathan bassen – og så var han helt solgt! Med det samme han fik en bas i hånden, kunne han mærke, at det var dét. Det var dét, han skulle.

Passion skal deles

I 2015 startede Jonathan på MGK og blev senere uddannet på musikkonservatoriet i Esbjerg med en kandidat i elbas. Han har undervist i forskellige sammenhæng siden da, og glæder sig til at møde 1748’s elever:

”Jeg elsker musikken, og jeg elsker at dele den passion med andre. Jeg vil gerne give mine elever blod på tanden og præsentere dem for en masse musik, så de kan dykke ned i det, de selv synes er det fedeste i verden. I undervisningen får de gode redskaber, så de kan skabe deres egen stil og finde deres egen vej.

 

Der er heller ingen tvivl om, at eleverne også giver mig en masse tilbage. Der er så meget god energi, når man sparrer og taler om musikken – og når man kan mærke, eleverne virkelig brænder for det. Jeg lærer selv en masse og bliver både en bedre underviser og musiker gennem undervisningen.”

En masse musik

Og hvad kan man så forvente sig af Jonathans undervisning? ”At få kylet en masse musik i hovedet,” griner han og fortsætter:

”Når man spiller en masse vidt forskellig musik, kan man rode og vrage i, hvad man vil. Man kan vælge en retning, og når man bliver udfordret på genrer, får man også afprøvet en masse forskellige teknikker.

Undervisningen bliver selvfølgelig også præget af den enkelte elev, som frit kan komme med input til, hvilken musik vi skal spille.”

Musisk freelancer

Jonathan er freelance musiker ved siden sin rolle som underviser, hvor han spiller i mange forskellige sammenhænge, både originalmusik og covermusik.

Jonathan siger selv: ”Jeg sætter en dyd i at gå ind og tage rollen som bassist og medarrangør i et band i mange forskellige sammenhæng, og det afspejler sig også i min rolle som underviser.